Det vi ved om Corona- virus på nuværende tidspunkt er, at det smitter som en meget smitsom forkølelsesvirus, men på ingen måde er en “dræbervirus”. De fleste der bliver smittet vil opleve et forløb som ved en forkølelse.

Situationen,  skal tages alvorligt, men der er ingen grund til at være bange eller gå i panik.

Den største udfordring lige nu er at skelne dem, der vitterligt kan være inficeret med Corona- virus, og dem der bare har en helt almindelig ” dansk” forkølelse.

En anden udfordring er at forsinke udbredelsen af Corona-virus så meget som overhovedet muligt, og her kan alle deltage.

Vi anbefaler derfor:

  • At alle er meget omhyggelige med håndhygiejnen, og vasker/ spritter hænder så ofte som muligt.
  • Hvis du skal hoste eller nyse, så brug et engangslommetørklæde, eller albuebøjningen som værn.
  • Hvis du tænker, du kan være smittet med Corona- virus, skal du gøre alt hvad du kan for ikke at smitte andre. Bliv hjemme og ring til dit lægehus.
  • Undgå eventuelt større menneskemængder når/ hvis udbredelsen tager fat i Danmark.

Hvis du tænker du kan være smittet:

  • Bliv hjemme hos dig selv.
  • Kontakt lægehuset telefonisk på tlf. 44 22 63 60 i telefontiden alle hverdage fra kl. 8.00 – 12.00 for en vurdering.
  • Mål din temp. inden du ringer.
  • Brug kun lægehusets akut telefon, lægevagten eller sygehuset hvis du er dårlig.
  • Undgå eller udsæt kontakt til sundhedsvæsnet, herunder lægehuset, hvis det drejer sig om bagateller

I takt med at Corona- virus kommer til Danmark, er det vigtigt, at alle hjælper med at bryde og stoppe smitte.

Det er vigtigt at vi alle medvirker til at sundhedsvæsnets ressourcer bliver brugt på den mest hensigtsmæssige måde, så vi finder og behandler dem der er syge og trænger.

Om sygdommen.

  • Inkubationstid 2-12 dage. Smitter før symptomer.
  • Feber >38 grader
  • Hoste
  • Halssmerter
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Har du inden for de sidste 14 dage opholdt dig i et af de Corona- virus ramte lande, eller haft kontakt med en mistænkt person skal du være opmærksom på ovenstående symptomer.